torsdag den 9. oktober 2008

Ting #23

Pludselig er det hele slut, skal ikke mere glæde sig til at åbne ugens #ting. Det har været lidt som en digital pakkekalender, man glædede sig, åbnede pakken, var det nu noget man kunne bruge?
Jeg har brugt google.mail, og mange af de muligheder der ligger på google, synes den er meget anvendelig, bloggen er brugt til 23 ting, nogle har lavet nogle flotte og sjove blogs.

Picasa vil jeg bruge, det er rart at kunne "pynte" på billederne, fjerne røde øjne osv.

Flickr, var sjov at stifte beskendsskab med, men jeg vil nu ikke lægge mine private fotos ud på den.

Kend din mp3 afspiller voldte mig lidt besvær, især med at få hentet numre fra netmusikken, men det lykkedes, og jeg vil bestemt benytte mig af den mulighed, når jeg har brug for det.

Youtube bruger jeg jævnligt, der ligger mange spændende ting.

Facebook kendte jeg allerede, er inde og kigge hver dag, finder gamle skolekammerater tidligere kollegaer osv. Mange unge og knapt så unge eksponerer sig selv meget på Facebook, jeg synes det er sjovt legetøj, men alt for private ting og billeder kommer altså ikke derud.

Det er de ting fra 23 ting, jeg bruger mest og vil gerne være med en anden gang.
Det har været interessant at være med og jeg har lært en masse, noget vil jeg bruge og andet ikke.
Det har samlet kontorerne, når vi hver især sad og arbejdede med ugens ting, nogle var lynhurtige til det, andre skulle lige have lidt mere tid og ind i mellem hjælp fra supporterne eller kollegaerne.

Det har bestemt gjort, at jeg har stiftet bekendsskab med nogle muligheder på nettet, som jeg ellers ikke ville have brugt. Den eneste anke jeg kan have til alt dette netbaserede er, at man glemmer at komme ud i "the real world".
F. eks. var jeg på et tidspunkt med i en læseklub på litteratursiden, det var fint nok, men jeg vil hellere ud i en fysisk læseklub, hvor jeg møder de mennesker, jeg diskuterer med.

I vores job sidder man i forvejen foran meget foran p.c'en, måske skulle den programmeres til at lukke ned hver anden time med en påmindelse om at komme ud i den friske luft og gå eller løbe en tur :-)

mandag den 29. september 2008

Ting #22 Wikipedia

Wikipedia har har et lidt blandet ry i bibliotekarkredse, kan man nu stole på kilden og er det nu korrekte oplysninger i div. artikler... Det er det ikke altid!!! Gik som det blev foreslået ind på Maribo og læste med stor fornøjelse om Maribo by og dens historie.
søgte så på Nykøbing Falster, og hvad faldt mit øje på? - en fejl!!! Tingsted blev sammen med Nagelsti placeret på Lolland! Hvem er forfatteren???
Nå, det er selvfølgelig det, der gør at wikipedia ikke er helt stabil, hvor mange fejl sniger der sig ind, når interesserede folk lægger oplysninger ind op siden.
Jeg har ikke undersøgt, hvordan man bliver "forfatter" til wikipedia, men en pålidelig kilde, Ulla, siger, at man skal melde sig som bruger med log in osv, for at skrive.
Det bliver ikke lige nu...
Vild med Dans er ikke helt opdateret, de sidste 2 par der er stemt ude, står stadig som deltagere...
Har ind i mellem brugt den engelske version, som har mange flere og længere artikler. Den virker mere grundig, men her kan der vel heller ikke garanteres for, at der ikke er ukorrekte oplysninger.

mandag den 15. september 2008

Arto

Har kigget på arto. Det er en ren børne/teenagewebsite. Kan godt lide, at der er en forældreside og at der er nogle ansvarlige, som tjekker siderne for indhold. Synes det er lidt rodet,

onsdag den 10. september 2008

Facebook.

Har allerede en profil på Facebook, som jeg tjekker dagligt. Det er underholdende tidsfordriv. Har dog også fået kontakt til folk jeg ikke har talt med i flere år. Man skal bare være varsom med hvad man lægger ud, og hvor meget man eksponerer sig selv og sin familie.

Ting #19 Google Docs.

ER oprettet.

fredag den 29. august 2008

E-kalender og e-boks

så lykkedes det at få oprettet e-kalenderen. Havde først oprettet den med min googlemail adr. Det var dog en dårlig ide, da ideen er at den skal tale sammen med outlook, så om igen.
Det lykkedes i 3. omgang. Jeg ved ikke, om jeg kommer til at bruge e-kalenderen, tror det ikke...
E-boksen har jeg allerede via min netbank, men jeg vil bestille en pinkode, så jeg får lettere adgang.

fredag den 20. juni 2008

En lille appetitvækker til en ferie på Samsø. Se mere på:http://www.samsoeturist.dk
Vis stort kort