torsdag den 9. oktober 2008

Ting #23

Pludselig er det hele slut, skal ikke mere glæde sig til at åbne ugens #ting. Det har været lidt som en digital pakkekalender, man glædede sig, åbnede pakken, var det nu noget man kunne bruge?
Jeg har brugt google.mail, og mange af de muligheder der ligger på google, synes den er meget anvendelig, bloggen er brugt til 23 ting, nogle har lavet nogle flotte og sjove blogs.

Picasa vil jeg bruge, det er rart at kunne "pynte" på billederne, fjerne røde øjne osv.

Flickr, var sjov at stifte beskendsskab med, men jeg vil nu ikke lægge mine private fotos ud på den.

Kend din mp3 afspiller voldte mig lidt besvær, især med at få hentet numre fra netmusikken, men det lykkedes, og jeg vil bestemt benytte mig af den mulighed, når jeg har brug for det.

Youtube bruger jeg jævnligt, der ligger mange spændende ting.

Facebook kendte jeg allerede, er inde og kigge hver dag, finder gamle skolekammerater tidligere kollegaer osv. Mange unge og knapt så unge eksponerer sig selv meget på Facebook, jeg synes det er sjovt legetøj, men alt for private ting og billeder kommer altså ikke derud.

Det er de ting fra 23 ting, jeg bruger mest og vil gerne være med en anden gang.
Det har været interessant at være med og jeg har lært en masse, noget vil jeg bruge og andet ikke.
Det har samlet kontorerne, når vi hver især sad og arbejdede med ugens ting, nogle var lynhurtige til det, andre skulle lige have lidt mere tid og ind i mellem hjælp fra supporterne eller kollegaerne.

Det har bestemt gjort, at jeg har stiftet bekendsskab med nogle muligheder på nettet, som jeg ellers ikke ville have brugt. Den eneste anke jeg kan have til alt dette netbaserede er, at man glemmer at komme ud i "the real world".
F. eks. var jeg på et tidspunkt med i en læseklub på litteratursiden, det var fint nok, men jeg vil hellere ud i en fysisk læseklub, hvor jeg møder de mennesker, jeg diskuterer med.

I vores job sidder man i forvejen foran meget foran p.c'en, måske skulle den programmeres til at lukke ned hver anden time med en påmindelse om at komme ud i den friske luft og gå eller løbe en tur :-)